Christian Leth

Hestedyrlæge, medejer

Min dyrlægekarriere startede i en praksis på Djursland, hvor jeg beskæftigede mig med både heste, køer, hunde og katte.
Efter et år fik jeg job i en stor praksis nord for Randers, hvor jeg primært beskæftigede mig med heste og køer, men også opererede en del smådyr. I de sidste år i denne praksis arbejdede jeg udelukkende med heste, både på hospitalet og i kørepraksis.


I sommeren 1996 flyttede vi familien til min hjemegn – Vestfyn. Jeg startede som assistent og blev i 1998 medejer af praksis i forbindelse med etableringen af Vestfyns Dyrlæger.

Vild med heste

I den første tid på Fyn arbejdede jeg igen med mange dyrearter, men nu er jeg mest hestedyrlæge.
Jeg hilser dog jævnligt på de vestfynske køer og deres ejere.

Hestene går igen i mit fritidsliv, hvor min kone Lene og jeg avler varmblodsheste til dressurbrug.

Vi har tre voksne børn (Katrine f. 1991, Pernille f. 1992 og Morten f. 1995) og en stadig voksende flok af børnebørn. Vi bor på en gård i Ejby sammen med labradoren Buddy, gårdkatte, høns og varmblodsheste.

I den fritid der ikke står i familiens og hestenes tegn spiller jeg veteranfodbold, badminton og padeltennis. Golf er dog efterhånden blevet min primære fritidsinteresse.


CV:

  • 1993 Kandidat
  • 1993 Assistent hos Kolind Dyrlægerne, Djursland
  • 1994 Assistent hos Dyrlægerne i Gjerlev-Havndal
  • 1996 Assistent hos Axel Leth og J. S. Jørgensen i Håre samt hos Ejnar Pedersen, Midd
  • 1998 Medstifter af Vestfyns Dyrlæger I/S
  • 2000 Medstifter af Vestfyns Dyrlæger A/S​